Badeværelse

Få et tilbud

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vores anmeldelser

Bæredygtige løsninger til nyt badeværelse og renovering

Et badeværelse er et af de vigtigste rum i dit hjem – det skal være funktionelt, holdbart og give en følelse af komfort i hverdagen. Hos Økomureren hjælper vi dig med at skabe et badeværelse, der kombinerer funktionalitet med bæredygtige løsninger. Skal du have lavet et nyt badeværelse fra bunden? Eller ønsker du en badeværelsesrenovering? Hos Økomureren tager vi hensyn til både dine behov og miljøet, så du ender ud med et badeværelse som er bæredygtigt og sundt for dig og dine kære.

 

Vi arbejder med materialer og metoder, der reducerer CO₂-aftrykket uden at gå på kompromis med at vi går på kompromis med kvaliteten. Vores tilgang er baseret på gennemtænkte løsninger, der giver dig et holdbart resultat – samtidig med, at vi tager ansvar for miljøet.

Læs mindre Læs mere

Bæredygtigt badeværelse – En investering i fremtiden

Et bæredygtigt badeværelse handler ikke kun om at reducere CO₂-udledningen under byggeriet – det handler også om at skabe et sundt indeklima og minimere ressourceforbruget i hverdagen. Derfor arbejder vi med bæredygtigt byggeri, hvor vi bruger materialer som kalk og ler, der naturligt regulerer luftfugtighed, fremmer et godt indeklima og har en langt lavere miljøpåvirkning end traditionelle byggematerialer.
Vi bruger også genbrugte og cradle-to-cradle-certificerede materialer, hvor det er muligt. Genbrug af fliser, mursten og mørtel reducerer affaldsmængden og giver dit badeværelse en unik karakter med en moderne, grøn tilgang.

Læs mindre Læs mere

Vi er realistiske omkring, at hverken et nyt badeværelse eller en renovering kan være 100 % bæredygtig. Byggeprojekter kræver ressourcer, energi og materialer, som altid vil have en vis påvirkning på miljøet.

Hos Økomureren går vi dog længere end de fleste for at reducere den påvirkning, hvor det er muligt. Vi benytter materialer, der belaster miljøet mindre, fx kalkmørtel i stedet for cement – et valg, der både reducerer CO₂-udledningen og bidrager til et sundere indeklima.

Vi genbruger også materialer, når det giver mening, og arbejder med produkter, der er cradle-to-cradle-certificerede. Det betyder, at de kan indgå i nye kredsløb uden at belaste miljøet yderligere.

Selvom vi ikke kan fjerne miljøbelastningen helt, kan vi mindske den betydeligt. Med os som din samarbejdspartner får du derfor et badeværelsesprojekt, der er mere ansvarligt og skånsomt over for både dig og naturen.

Hos Økomureren går vi ikke på kompromis med vores værdier, når det gælder bæredygtighed. Derfor benytter vi kun materialer fra leverandører, hvor de også har fokus på bæredygtighed.

Vores produkter er nøje udvalgt med fokus på at minimere miljøpåvirkningen, samtidig med at de sikrer et sundt indeklima i dit hjem. Det betyder bl.a., at vi anvender materialer fri for skadelige kemikalier og med en lav CO₂-belastning – uden vi går på kompromis med funktionaliteten eller holdbarheden på vores produkter.

Hvis du vælger os til dit bæredygtige badeværelsesprojekt, kan du være sikker på, at alle materialer er valgt med omtanke for miljøet og dig. Det er vores måde at sikre, at dit badeværelse ikke kun bliver smukt og unikt, men også funktionelt, og et skridt mod en mere bæredygtig fremtid.

Når du vælger Økomureren til dit badeværelsesprojekt – uanset om det handler om renovering eller nyt badeværelse – kan du forvente mere end bare solidt håndværk. Vores tilgang er bygget på et ønske om at gøre tingene lidt bedre for miljøet, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi tilbyder:

  • Mere miljøvenlige materialer: Vi anvender blandt andet kalkmørtel, som reducerer CO₂-udledningen og forbedrer indeklimaet.
  • Genbrug og affaldsreduktion: Vi genanvender materialer, når det er muligt, og reducerer affaldsmængden under byggeriet.
  • Energibesparende løsninger: Vi hjælper med at implementere funktioner som vandbesparende armaturer og energieffektiv belysning.
  • Ærlig rådgivning: Vi giver dig realistiske forslag, der forener æstetik, funktionalitet og bæredygtighed.

Badeværelses­renovering – når dit eksisterende badeværelse skal fornyes

Er dit badeværelse slidt, eller har du brug for en opgradering? Vi hjælper dig med en badeværelsesrenovering, der forener moderne løsninger med en bæredygtig tilgang.

 

Vi starter med en grundig gennemgang af dit eksisterende badeværelse, så vi kan vurdere, hvordan vi bedst kan bevare og genbruge de materialer, der allerede er der. Hvor det giver mening, genanvender vi fliser, mørtel eller mursten for at minimere spild og CO₂-udledning.

 

En renovering med Økomureren betyder også, at vi rådgiver dig om bæredygtige materialevalg og funktionelle løsninger, der kan reducere energiforbruget i dagligdagen – fx gennem bedre isolering eller vandbesparende installationer.

Læs mindre Læs mere

Et sundt indeklima er en vigtig del af vores arbejde. Vi vælger materialer, der ikke afgiver skadelige dampe eller kemikalier, hvilket gør dit badeværelse til et sundere sted at opholde sig.

Ved at anvende naturlige materialer som kalk kan vi bidrage til en naturlig regulering af luftfugtigheden, hvilket mindsker risikoen for skimmelsvamp og fugtproblemer. Samtidig skaber vi et badeværelse, der er både funktionelt og holdbart – bygget til at holde i mange år fremover.

Før og efter billeder

_oekomureren (26)
_oekomureren (30)
Før
Efter
_oekomureren (14)
_oekomureren (15)
Før
Efter

Klar til at tage det næste skridt?

Uanset om du drømmer om et nyt badeværelse eller ønsker en badeværelsesrenovering med fokus på bæredygtighed, står vi hos Økomureren klar til at hjælpe dig. Vi går op i ærligt håndværk, ansvarlige materialevalg og løsninger, der både tager hensyn til dig og miljøet.

Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om dit projekt – vi glæder os til at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe et badeværelse, der er både smukt, funktionelt og lidt grønnere end de fleste.